SlotsBridge’ mentorordning – vi søger mentorer

SlotsBridge har i den forgangne sæson haft et tilbud om at bridgespillere, der gerne ville udvikle sit spil kunne få en mentor i klubben. Ordningen har været baseret på spillere, der frivilligt har stillet sig gratis til rådighed for andre spillere med henblik på at hjælpe dem videre i deres udvikling af spillet.

Uddannelsesudvalget har netop evalueret initiativet.
Alle vores mentee’s har udtrykt stor tilfredshed med ordningen, men vi kan samtidig konstatere vidt forskellige tilgange til ordningen. Ikke overraskende er behovene vidt forskellige blandt vores mentee’s. Det konkrete udviklingsbehov afstemmes alene mellem mentor og mentee.

Vi efterlyser mentorer
Slotsbridge ønsker at bevare dette initiativ for sæsonen 26/27.
Derfor efterlyser vi i første omgang flere mentorer. Skulle du have tid/lyst til at løfte mentorordningen til nye højder som mentor? Hvis ja, så meld dig til Poul Gøbel.

Hvad kræves af en mentor og et mentorforløb?
* En indledende forventningsafstemning mellem mentorer og mentees
* x-antal møder mellem mentor og mentee. Typisk fra kl. 18-19 tirsdag aften i klubben. Frekvensen aftales parterne imellem.
* Et mentorforløb kan afsluttes når som helst af begge parter.

/Poul Gøbel